Køen foran de studerendes psykologhjælp Studenterrådgivningen har aldrig været længere. Og det er især de kvindelige studerende, der har ondt i livet.
Den private terapuet Bettina Belmadani møder de unge kvinder i sin praksis i København. Ifølge hende lever de unge kvinder med et enormt pres, der både kommer udefra og indefra.
Det travle studie og fritidsjobbet giver nemlig reel travlhed. Samtidig presser forventninger til sig selv, og indtrykket af venindernes succes, sig på.
Her får du fire tegn på fare. Og fire af kropsterapeutens råd.
Her skal du passe på
- Du føler dig skidt tilpas og din krop gør ondt flere steder.
- Du har konstant ondt og/eller er tung i hovedet, og din mave føles helt sammenknuderet.
- Du har svært ved at samle tankerne, huske eller føre en længere samtale.
- Det føles som om, du går i en boble, og du har svært at få vejret.
Kom tilbage på sporet
- Prioriter gode snakke og del dine erfaringer med mennesker, der står dig nær.
- Acceptér, at livet går op og ned, det gør det for alle mennesker.
- Brug dig selv så økonomisk som muligt. Fyld på med god mad, motion, søvn og sug til dig af indtryk og oplevelser, som gør dig glad.
- Skru op og ned, for dit aktivitetsniveau.
- Vær opmærksom på din vejrtrækning – træk vejret dybt ned i maven, og mærk forbindelsen mellem dine fødder og jorden.
- Men frem for alt… husk at kysse.
Kilde: Bettina Belmadani, Belmadani Brain and Body