Gulerødder er kendt som "Super food" – altså noget af det sundeste, vi kan indtage på linje med kål, citroner og andre super-grøntsager. Det meget A-vitamin styrker bl.a. synssansen.
Men man skal indtage gulerødder og alle madvarer med måde. For en stor kinesisk undersøgelse foretaget af videnskabsfolk på Peking University Hospital i Beijing har fundet ud af, at stoffet karoten, som netop findes i gulerødder i store mængder, faktisk kan have den side-effekt, at 60 % af mænd har større sandsynlighed for at lide af ED (erectile dysfunction), altså rejsningsproblemer. Hvis de indtager for meget af dette stof.
Det findes også i store mængder i bl.a. mango og abrikos.
Det skriver Daily Mail.
Hvorfor det lige forholder sig sådan er uklart, men man mistænker, at karoten i (for) store mængder kunne skade det såkaldte endothelium i vores blodårer. Og dette stof er med til at udløse nogle andre stoffer, som gavner processen i mandens rejsning.
I den vestlige verden mener man, lidt forskelligt fra land til land dog, at en ud af fem mænd lider af rejsningsproblemer. Det tal stiger til hver tredje, når man er over 60 år og halvdelen, når man er fyldt de 70 år.
Rejsningsproblemer kan bl.a. skyldes bl.a. diabetes 2, overvægt, lav testeteron, hjertelidelser og mange andre faktorer.
Men som udgangspunkt er gulerødder dog stadig noget af det sundeste, hvis man nøjes med at spise et par stykker ad gangen.