Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Måske du husker det lille, svært uintelligente dovendyr, Sid, fra de kendte børnefilm Ice Age, som i den anden film flygter fra vandmasser og knagende isbjerge, fordi isen er ved at smelte.
Nu tager et nyt studie, bragt i det anerkendte tidsskrift Science, os med tilbage til slutningen af den sidste istid igen, hvor det tog 10.000-20.000 år for temperaturen at stige. Og da istiden endte, og Sid og hans venner flygtede for livet, ændrede Jordens natur sig drastisk.
Nu vil det samme formentlig ske igen, men inden for de næste 100-150 år, medmindre vi reducerer udslippet af drivhusgasser, lyder konklusionen i det nye studie. Det skriver Videnskab.dk.
»Vi taler om, at den samme mængde ændringer som fandt sted på 10.000-20.000 år i slutningen af istiden, kommer til at blive proppet ind i et århundrede eller to,« siger Stephen T. Jackson i en pressemeddelelse. Han er dekan på School for Environment and Sustainability at the University of Michigan og en af forskerne bag studiet.
Forskere bag det nye studie har indsamlet hele 594 tidligere undersøgelser af plante- og pollenfossiler.
Fossilerne stammer fra alle verdens kontinenter, undtaget Antarktis. Det betyder, at studiet dækker mange forskellige typer klima.
Konklusionen lyder, at plantevæksten i slutningen af sidste istid ændrede sig mest i de områder, hvor temperaturen steg meget.
På den baggrund opstillede forskerne to fremtidsscenarier:
1. Vi bliver ved med at leve, som vi gør nu, og reducerer ikke drivhusgasudslippet
2. Vi reducerer udslippet af drivhusgas, sådan som det er aftalt i Parisaftalen ved COP21 i 2015.
Hvis vi fortsætter som nu, er risikoen for drastiske forandringer i naturen mere end 60 procent.
Følger vi i stedet Paris-aftalen, er risikoen under 45 procent, konkluderer forskerne.
Postdoc Alexandra Rouillard har læst det nye studie og forholder sig kritisk.
Hun er uafhængig af den nye forskning, men arbejder selv med klimaforandringer og rekonstruktion af fortidens økosystemer ved Statens Naturhistoriske Museum.
»Istiden og nutiden er bare ikke det samme, både klimaet og de økologiske processer er forskellige. Når jeg læser studiet, får jeg lyst til at spørge mig selv, om man virkelig kan stole på sådan en sammenligning,« siger hun.
Trods den forbeholdne vurdering af studiet påpeger Alexandra Rouillard dog også, at forskerne er de første, der har lavet denne type oversigtsstudie med data fra plante- og pollenfossiler.
»Men det er et ’første forsøg’, og vi må lave flere lignende oversigtsstudier, hvis vi skal have et pålideligt billede,« tilføjer hun.
Alexandra Rouillard foreslår, at man eksempelvis også ser på mængden af nedbør i slutningen af istiden, da det også spiller en stor rolle for plantevæksten. I nogle dele af verden, betyder regnfaldet faktisk mere, påpeger hun.
Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forstaa-hvorfor-klimaforandringer-skaber-ekstremt-vejr
Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand
https://videnskab.dk/naturvidenskab/overblik-det-ved-vi-om-klimaets-tilstand
https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimastudie-det-der-skete-paa-20000-aar-i-istiden-kan-nu-ske-paa-150-aar
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk