En gruppe studerende på Aarhus Universitet føler sig dårligt behandlet af universitetet, efter de - midt i sommerferien - fik besked om, at de alle skulle tage en frygtet eksamen om.
Problemet var, at der i opgaverne i eksamenssættet var genbrugt spørgsmål fra en tidligere reeksamen i samme kursus. Derfor havde nogle studerende fået en "uretmæssig fordel". På baggrund af den opdagelse, blev det besluttet, at der skulle en ny eksamen til. Den tidligere eksamen blev annulleret.
De studerende måtte altså forberede sig på en ny eksamen.
- Vi blev virkelig sure og kede af det. Det her er en af de mest frygtede eksamener på uddannelsen. Vi havde hørt, at cirka halvdelen havde dumpet sidste år, så det var rart at have den overstået. Nu skulle man pludselig tænke over at skulle det hele igennem igen, siger Lene Lindbjerg til TV2 Østjylland.
Hun studerer bioteknologi (civilingeniør) på Aarhus Universitet, og hun er en af de studerende, som blev ramt af fejlen, som skete i kurset "reaktor- og separationsteknologi". Og hun er ikke tilfreds. For hvordan kan den fejl overhovedet ske? Og hvorfor skulle der gå så lang tid, før der kom en afgørelse? Og hvorfor var en reeksamen eneste mulighed?
- Jeg synes, det virkede for ekstremt. Det er min holdning, siger hun.
En fælles klage fra de studerende blev sendt to dage efter mailen fra universitetet om, at en reeksamen blev nødvendig. Den landede på Finn Borchsenius' bord. Han er prodekan på fakultetet Technical Sciences.
- Fra starten har det været tydeligt for enhver, at det var en møgsag. Derfor ville jeg være sikker på at tjekke alle vinkler af. Det var begyndende ferietid, og det skulle forbi vores jurister. Jeg skulle være sikker på, hvad der var den rigtige afgørelse, forklarer Finn Borchsenius.
Ifølge ham var en reeksamen reelt set den eneste mulighed. De studerende havde ellers foreslået, at man kunne bedømme besvarelserne som bestået eller ikke-bestået, som det var sket i en tidligere sag fra 2016, som de studerende henviser til i klagen.
- Det må vi ikke. Andre bedømmelsesformer er ikke tilladt. En anden løsning kunne være at trække de to opgaver ud, som der var problemer med, men de dækkede halvdelen af eksamen, så det var heller ikke en mulighed, siger Finn Borchsenius.
- Efter at have vendt alle sten var der ikke andet, jeg kunne gøre, siger han om afgørelsen om reeksamen.
Lene Lindbjerg og hendes medstuderende giver ikke meget for den forklaring. Faktisk føler de ikke, at de har fået en ordentlig forklaring - og behandling - i hele forløbet.
- Det har været en sort sky hen over sommeren. Det har været svært at skulle planlæge. Jeg havde lagt mange arbejdstimer i min sommerferie, fortæller hun.
Lene Lindbjerg følte, at hun var nødt til at læse op forfra, fordi reeksamen kom til at ligge to måneder efter den annullerede eksamen.
- Det er lang tid. Især når man ikke har undervisning imens, forklarer hun.
– Men kunne I ikke bare klemme ballerne sammen, acceptere at der er begået en fejl og tage den reeksamen?
- Selvfølgelig kan vi klemme ballerne sammen. Det gjorde vi jo også og tog eksamen. Men vi synes bare, det er utroligt, at det kan ske. At det eksamenssæt kunne blive godkendt. Og at behandlingstiden var så lang.
Finn Borchsenius erkender blankt, at situationen ikke var god.
- Jeg forstår godt, de studerende er frustrerede. Det er en træls sag. Men man kan ikke lave om på fortiden, siger han.
SPØRGSMÅL: Hvordan kan sådan en fejl ske? Bliver eksamenssæt ikke tjekket?
- Det er censor, som skal godkende opgaverne. Den procedure har den ulempe, at censor ikke kan se, om opgaverne er stillet før. Derfor har vi sat gang i at kigge på gældende praksis. Vi er nødt til at sikre det på en anden måde.
– De studerende mener, det er "under al kritik at lade alle studerende blive straffet" i den her sag. Har de ikke en pointe?
- Jo. Det har de. Jeg er rigtig ked af den her sag. De har en pointe og har ingen skyld i det her. Det er en rigtig træls sag.
– Kan du sikre, at der ikke kommer til at ske noget lignende fremover?
- Det er svært at give garantier, når vi har 10.000 eksamener om året. Men vi arbejder hele tiden på at forbedre systemer, procedurer og kvalitetssikring, siger prodekanen.
De studerende er i gang med et nyt studieår, men hele miseren med den annullerede eksamen kan stadig komme til at spøge, mener Lene Lindbjerg.
- Jeg tror, at vi fremover vil være mere nervøse for de eksamenssæt, vi kommer til at møde. Er der styr på det? Vil en ny fejl give en meget forringet sommerferie? Der skal være bedre information tidligere en anden gang, siger hun og lægger ikke skjul på, at hun er træt af den behandling, hun og hendes medstuderende har fået.
Helt konkret er to viceinstitutledere nu gået i gang med at kortlægge procedurerne i forbindelse med eksamenerne og kortlægge dem. Derefter skal der kigges på, hvad man kan gøre for at minimere risikoen for, at der bliver begået fejl.