De har vejet op mod halvandet ton og været over syv meter lange. Og de har ikke været sjove at møde for de fleste andre pattedyr for 110 millioner år siden.
To nye dinosaurus-arter blev afsløret i går, efter en studerende og hans professor fandt skeletter af dem i Sahara for otte år siden. Først nu er forskerne klar til at afsløre dinusarussernes udseende.
Sydens Tyrannosaurus
Den ene af de nye dinosaurusser var specielt frygtindgydende. Dens navn, Eocarcharia dinops, betyder Morgen-haj med barske øjne på grund af dens skarpe hajtænder og fremstående pande.
Haj-dinosaurussen kunne sandsynligvis slå rivaler ned med panden og flænse byttedyr med tænderne. Dens styrke har gjort den til den sydlige halvkugles svar på den frygtede Tyranossaurus Rex, der kun levede på den nordlige halvkugle.
»For os, der arbejder med dinosaurusser på den sydlige halvkugle, svarer de her fossiler til at finde en neandertal-slægtning til mennesket,« siger den studerende, Steve Brusatte, i en pressemeddelelse.
Slægten herskede verden
Den anden dinosaurus, Kryptops palaios, har mindre kæber og tænder og har sikkert levet af ådsler. De to nye dinosaurus-fund er de tidligste fossiler af kødædende dyr, man har fundet på den sydlige halvkugle. Deres efterkommere voksede sig endnu større end de 1,5 ton og endte med at dominere både Afrika, Sydamerika og Indien de næste 50 millioner år.
Ifølge forskerne blev nogle af efterkommerne måske endnu større end Tyrannosurus rex, der var den største kødædende dinosaurus på den nordlige halvkugle. Tyrannosaurussen lev op til 13 meter land og kunne veje syv ton.
De to nye dinosaurusser blev fundet i Sahara, Afrika, hvor deres skeletter har ligget 110 millioner år.
Afrika var for 110 millioner år siden en del af et større kontinet, der rummede Sydamerika og Indien.
De 1,5 ton tunge kæmper er det tidligste fund af større kødædende dinosaurusser på den sydlige halvkugle.