En stor del af studenterne med de højeste snit søger mod de samme fire videregående uddannelser. Det er jura, medicin, statskundskab og psykologi.
Og presset på at skulle nå ind på en af de uddannelser, som kræver et højt karaktergennemsnit, begynder tidligt.
Allerede i folkeskolen fik Michael Bjerring at vide, at han burde overveje at læse eksempelvis statskundskab.
- Jeg sagde til studievejlederen, at jeg gerne ville gøre en forskel, og så var der ingen tvivl om, at når jeg var en dygtig elev, skulle jeg starte på universitetet.
- Hele min ungdomsuddannelse handlede om at få høje nok karakterer til at komme ind på antropologi eller statskundskab, og hver gang vi fik årskarakterer sad jeg med min lommeregner for at se, om jeg lå højt nok.
- Det var et virkelig stort pres, siger han.
Han kom ud af gymnasiet med et karaktergennemsnit på 11,8, og hvis han læste videre inden for to år, kunne han gange tallet, så det endte over 12.
Det var muligt for Michael Bjerring at komme ind på alle uddannelser. Med det høje snit oplevede han, at folk ikke var i tvivl om, at det skulle han da bruge som adgangsbillet til universitetet.
- Det var det fine, og alt andet ville være spildt arbejde, kunne man sige.
Men Michael Bjerring var i tvivl over, om det nu var rigtigt. Han valgte i stedet at tage et sabbatår og overveje, hvad der ville gøre ham glad.
I dag læser Michael Bjerring til lærer, og han færdiggør sin uddannelse til sommer. En uddannelse, som han er rigtig glad for, men som nogle - også små børn - har svært ved at forstå, at han har valgt.
- Da jeg fortalte mine elever det, sagde de, at jeg var dum, og hvorfor jeg ikke ville være astronaut eller rig.
- Selv om de var glade for at have mig, kunne de ikke forstå, at jeg ville være sammen med dem i stedet for at læse på universitetet og tjene flere penge. Jeg synes, det er sigende, at børn i 3. klasse kan have den refleksion, siger han.
Han er også blevet mødt med kommentarer om, at han spilder sit talent på at læse til lærer.
- Der er en fortælling blandt mine venner og vores generation om, at dit karaktergennemsnit definerer, hvad du bør søge.
- Får du en lav karakter i tysk, bør du ikke blive psykolog. Så skal du bare på lærer- eller pædagoguddannelsen, siger han.
/ritzau/