I går benægtede den svenske kong Carl Gustaf hårdnakket, at der findes kompromitterende fotos af ham og såkaldte frække "kaffepiger".
Men det er løgn, hævder kongens mafiabekendskab Mille Markovic, og derfor vil han nu offentliggøre billederne.
"Folk vil snart få sandheden at se. Og så kommer der ikke til at være mere at diskutere om," siger gangsteren Markovic via sin ven, stripklubejeren Michael Badelt, som kalder sig Markovic juridiske rådgiver i sagen til avisen VG.
Markovich hævder at ligge inde med de afslørende billeder af Carl Gustav, og det er ikke første gang han truer med at offentliggøre dem.
Til avisen sagde han før weekenden, at han ville vise billederne til prinsesse Madeleine, kongens yngste datter, da "hun som den eneste i familien vil forstå dem."
Den tidligere serbiske bokser, natklubejer, afpresser og lejemorder for mafiaen, Markovic, udtalte sig i sin tid også om den royale badboys vilde festliv i bogen 'Carl Gustaf- den modvillige monark'.
Det var også her, det kom frem, at Markovic blandt andet har billeder af kongen i selskab med nøgne damer.
Angiveligt er gangsteren med det lange CV blevet tilbudt ti millioner svenske kroner af kongens venner for ikke at offentliggøre materialet.
Kilde: VG Nett