Asem-topmødet mellem Europa og Asien endte med at blive overskygget af helt andre emner, end der var lagt op til.
Topledernes samtaler i krogene fredag og lørdag handlede således ikke om den fastlagte dagsorden - men i stedet om landenes stridigheder samt angrebet i den franske by Nice og kupforsøget i Tyrkiet.
Et af de helt store emner har været Kinas krav på Det Sydkinesiske Hav, som er et strategisk vigtigt hav - blandt andet fordi omkring en tredjedel af al global skibstrafik går gennem havet.
Trods pres fra USA har de europæiske regeringer været splittet i spørgsmålet om, hvordan de skulle reagere på den internationale domstols utvetydige afvisning af Kinas krav.
Overfor de splittede lande står et stålsat Kina, som har afvist at følge dommen.
Derfor blev det et betændt emne på Asem-topmødet, hvor udenrigsminister Kristian Jensen (V) var samlet med en lang række ministerkolleger og andre repræsentanter fra regeringer fra de to kontinenter.
I formandens beretning er emnet, som Filippinerne med opbakning fra blandt andre europæiske og flere asiatiske lande ellers havde stærkt ønske om på topmødet, ikke nævnt direkte.
Sagen blev indbragt for domstolen af Filippinere. Men Kina har stået hårdt på at holde emnet ude af topmødet, som fejrede 20 års jubilæum med en opvisning af mongolsk brydning, hestevæddeløb og bueskydning.
På diplomatsprog er der dog en hentydning i formandens beretning.
- Stridigheder skal løses i overensstemmelse med principperne for folkeretten, FN-pagten og FN's konvention om havret, lyder det.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) erkender, at det er mere blødt formuleret, end han og andre havde håbet på.
- Jeg accepterer, at det er den model, der er lagt frem. Det væsentlige for os er, at man får klarhed over, at man skal følge international lov på området, siger han.
Men Kina vil fortsat ikke følge den internationale domstols afgørelse, hvad mener udenrigsministeren om det?
- Vi har ingen magtmidler i Asem. Vi kan vælge at smide dem ud, men så smider man et kæmpe land ud, som vi på mange måde har brug for og er med til at skabe den styrke, Asem-samarbejdet har, siger han.
Topmødet mellem stats- og regeringschefer finder sted hvert andet år og munder ikke ud i egentlige beslutninger, men bruges som et samarbejdsforum for Europa og Asien.
Også spørgsmålet om Nordkoreas fremfærd har været diskuteret på mødet.
- Nordkoreas trussel om sikkerhed og stabilitet har fyldt meget. De er i gang med at udvikle mere og mere langtrækkende raketter.
- Derfor er der behov for at få deres partnere til lægge endnu stærkere pres på Nordkorea for at få dem til at løsne op. Der snakker vi om Kina, som har holdt hånden under Nordkorea, siger Kristian Jensen.
/ritzau/