I Socialdemokratiet er der et før og efter sænkelsen af selskabsskatten i 2013, som endte med at dele toppen af det gamle arbejderparti og skabe grobund for nye alliancer.
I en ny portrætbog om Mette Frederiksen (S), udgivet på forlaget Gyldendal, uddyber partiformanden, at emnet var med til at bringe hende tættere på Henrik Sass Larsen. Han tilhørte ellers højrefløjen i partiet, mens hun tilhørte venstrefløjen.
Men de fandt sammen i uenigheden om selskabsskattelettelser, som de dog forsvarede dengang.
- For historiefortællingens skyld skete der vigtige forskydninger i Socialdemokratiet. Forløbet om selskabsskat blev en begivenhed, der kom til at spille en større rolle, end man tror, siger Mette Frederiksen i bogen, der udkommer onsdag.
For mange socialdemokrater blev sænkelsen af selskabsskatten fra 25 til 22 procent det, der fik bægeret til at flyde over.
Dagen før Mette Frederiksen i 2013 som beskæftigelsesminister skulle præsentere sit udspil til en kontanthjælpsreform, blev planerne om skattelettelsen lækket til pressen.
Det blev af iagttagere og kommentatorer betragtet som bevidst chikane, og billedet der stod tilbage var, at de ledige skulle betale for skattelettelser til virksomhedsejere.
Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon var fortaler for sænkelsen, som altså skabte grobund for de alliancer, der er i toppen af partiet i dag.
- Planen fik mig og Henrik til at spærre øjnene op, og vi blev uvenner med Bjarne. Det blev afgørende, for da skiltes vores veje politisk. Uenigheden blev for stor. Det var tydeligt, at Bjarne ikke forstod os, siger Mette Frederiksen i bogen.
Hun mener, at opdelingen mellem højre og venstre i Socialdemokratiet ændrede sig, ligesom de fraktioner, der kunne føres tilbage til formandsopgøret i 1992, ændrede sig.
- Pludselig var Carsten Hansen, Nick Hækkerup, Henrik Sass Larsen og jeg enige, selv om vi indtil da havde været repræsentanter for forskellige fløje. Vi fandt sammen, for vi mente alle, at Socialdemokratiet lå forkert politisk, siger Mette Frederiksen.
I bogen fortæller hun videre, at hun fortryder mængden af de reformer, hun stod bag som beskæftigelsesminister. Desuden taler hun imod uddannelsesloftet, opgøret med lærerne i SRSF-regeringen og sit syn på offentlige ydelser.
Mest af alt fortryder hun at have være en højrøstet fortaler for en lempeligere udlændingepolitik.
I forbindelse med sin portrætbog fra 2017 fremhævede Thorning dog, at Mette Frederiksen var enig i reformlinjen.
Kun en sænkelse af selskabsskatten førte til intern uenighed i partiet, lød det fra Thorning.
- Jeg tror ikke, vi var helt enige om selskabsskatten. Men på de store linjer vil jeg mene, at vi var enige om den retning, vi skulle i.
- Der er ingen i dag, der foreslår, at vi skal hæve selskabsskatten, det tyder nok på, at det var en fin nok beslutning, sagde Thorning til Ritzau.
/ritzau/