Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Fokus på den konkrete pris og et fælles sprog for stress
Ved StressAlliancens Topmøde er der fokus på de handlinger, der er med til at skabe overskud og det underskud, der giver røde tal på bundlinjen.
Derfor præsenterer StressAlliancen og Falck Healthcare StressBeregneren, der kan hjælpe virksomheder og organisationer med at konkretisere de omfattende økonomiske gevinster, der ligger i at undgå, at medarbejdere sygemeldes med stress.
Samtidig løftes sløret for StressAlliancens definition af stress. Definitionen skaber et fælles sprog om stress og er udviklet i samarbejde med ledende eksperter, forskere, virksomheder og andre på området.
Sidst men ikke mindst vil resultater fra StressAlliancens ungedag, Ung med Overskud, præsenteres. Til Ung med Overskud samles 50 unge, der ser nærmere på konkrete handlinger i skolen, der fjerner stress og skaber overskud.
Fakta:
11 milliarder kroner er prisen for stressrelateret sygefravær, udgifter til sundhedsvæsenet og tabt produktivitet (kilde: StressAlliancen)
435.000 danskere er hver dag i risikozonen for sygemelding (kilde: StressAlliancen)
WHO vurderer, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020 (kilde: DR)
Alliancen har udarbejdet en Visions- og Handlingsplan der ud fra visionen: 10 procent færre hvert år med stress, præsenterer 15 handlinger som politikere og arbejdspladser kan anvende. (se mere på StressAlliancens hjemmeside)
StressAlliancens Topmøde
Hvor: Forsikring & Pension, Philip Heymans Alle 1, 2900 Hellerup
Hvornår: Fredag den 27. oktober kl. 12.00 - 16.15
Hvem: StressAlliancen er dannet af FOA, PenSam, Forsikring & Pension, HK, Psykiatrifonden, Hjerteforeningen og Nextstep by Bindslev for at skabe overskud og stoppe stress.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.