De vil strejke til de vinder. Men det kan blive en dyr kamp.
For sygeplejerskenes strejkekasse på 700 millioner kroner er allerede brugt eller næsten brugt.
Det viser et regnestrykke, som Dagbladet Information har foretaget, og som Dansk Sygeplejeråd i første omgang afviste.
Senere har de dog erkendte, at det er korrekt.
- Men det er jo ikke sådan, at konflikten stopper, fordi strejkekassen er tom. Vi har likvide midler som obligationer og ejendomme, som vi kan tage lån i, siger kommunikationskonsulent Mads Krøll Christensen fra Dansk Sygeplejeråd.
Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra RUC forventer, at sygeplejerskerne får let ved at låne penge, da de er en meget velstående organisation.
Alligevel forstår han godt, at de i første omgang lod som om, at de havde flere penge end de egentlig havde.
- Man gør jo, hvad man kan for at skjule for modparten, at man er løbet tør for penge. Der er også en masse psykologi i dette her, siger han.
Konflikten begyndte den 16. april. Dengang var der 700 mio. kroner i kassen.
Konflikten koster omkring 14 millioner kroner om dagen i lønkompensation til sygeplejerskerne - strejken har varet foreløbig 49 dage.
Sygeplejerskerne har altså brugt omkring 686 millioner kroner under strejken.
Regnestykket er foretaget af Dagbladet Information.