Der bliver god brug for bedsteforældre og forstående chefer fra på mandag.
Ifølge Ugebrevet A4 vil et flertal af pædagogerne nemlig stemme nej til overenskomstforslaget og gå i strejke.
Dermed kan 140.000 børn stå uden pasning fra mandag.
Men
pædagogerne vil ikke få noget ud af strejken, vurderer
arbejdsmarkedsforsker og lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
-
Jeg tvivler stærkt på, at Kommunernes Landsforening vil åbne
pengekassen igen. Den fastlåste situation vil medføre et
regeringsindgreb, hvor det nuværende forslag til overenskomst, som
begge parters bestyrelser har nikket ja til, vil blive ophøjet til lov.
Sådan plejer det at gå. Det eneste BUPL får ud af at strejke, er en
politisk manifestation, siger Flemming Ibsen til Ugebrevet A4.