I går blev en død spækhugger på fem en halv meter fundet død på en strand i Nordjylland.
I dag skulle den have været transporteret til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, men bliver nu liggende nogle dage, siger inspektør i naturhistorie Lasse Fast Jensen.
Den er nemlig for rådden til transport.
"Vi skærer det værste kød fra, og putter hvalen i et opvarmet vandkar, hvor den ligger og rådner helt, og derefter bringer vi så skelettet tilbage til Esbjerg," siger Lasse Fast Jensen til Newspaq om den ildelugtende procedure.
Det er det første spækhugger-skelet, museet får, og som nu skal indgå i museets permanente samling.
"Det er rigtig spændende og godt at få sådan et skellet. Det kan bruges til udstilling, men også til forskning," fortæller Lasse Fast Jensen.