I 1946 i Sludegårds Sømose syd for Nyborg var en række straffefanger fra Nyborg Statsfængsel ude at grave tørv. Men det viser sig, at det ikke kun var tørv, som fangerne fandt.

Også flintøkser, flintmejsler og 17 vildsvinekæber var blandt nogle af fundene. Det hele blev derefter afleveret til Fyns Stiftsmuseum, som de næste tre år gjorde flere fund.

Nu har to arkæologer analyseret vildsvinekæberne, skriver det videnskabelige tidsskrift Skalk. Og det er en interessant og vigtig analyse, siger arkæolog Klaus Ebbesen, som sammen med zoolog Jane Richter har lavet dateringen.

Analysen afslører, at der er blevet holdt en stor grisefest i november cirka år 4060 før Kristus, som er lige ved overgangen fra ældre til yngre stenalder, og det er interessant, mener Klaus Ebbesen.

- Det har tidligere været svært at påvise, hvordan danskerne blev til bønder. Og det her fund afslører, at det ikke er fordi, der er sket indvandring, men at det er den samme befolkning. Man holdt altså fast i jagten, men sætter det ind i en ny kontekst som bønder.

- Det er vigtigt, fordi det peger på kontinuiteten fra jægerstenalderen til bondestenalderen.

Analysen af fundet viser, at alle vildsvinene må være blevet dræbt under en stor jagt, slagtet, tilberedt og spist, og at kæberne af kranierne derefter blev ofret til guder i den lokale offermose.

Så dateringen afslører, at selv om man i Danmark på det her tidspunkt var ved at blive bønder, så havde man stadig lidt jæger i sig?

- Ja, lige nøjagtig. Fundet i sig selv er enestående. Knoglerne peger tilbage på jægerstenalderen, mens nedlæggelsesskikken peger fremad, siger Klaus Ebbesen.