Tusinder af franskmænd stimlede mandag sammen for at se den brændende katedral i Paris.
En "rød tråd gennem Frankrigs historie" og "et symbol på Frankrig".
Sådan lyder blot nogle af ordene, som Stéphanie Surrugue, international korrespondent for DR, hæfter på katedralen Notre Dame i Paris, der mandag brød i brand.
- Det her er ikke bare en bygning, det er et symbol. Ikke bare på Paris, men på Frankrig. Det er ikke bare en kirke, det er et stykke kulturarv og et stykke historie.
- Generation efter generation af franskmænd er vokset op med Notre Dame. De har besøgt den i skolen, de har læst Victor Hugos roman "Klokkeren fra Notre Dame", ellers har de i hvert fald helt sikkert set Disney-tegnefilmen.
- Og i historietimerne har de været igennem Napoleons kroning inde i kirken. Det her rammer franskmændene på alle skalaer, siger Stéphanie Surrugue, der har en fransk far og selv bor i Paris.
Årsagen til branden er endnu ukendt, og tirsdag morgen klokken 08.30 pågår slukningsarbejdet stadig.
Flammerne spredte sig mandag hastigt, og selv om det lykkedes at redde de to klokketårne, fortærede flammerne spiret og det meste af tagkonstruktionen.
Katedralen tog knap 200 år at opføre og stod færdig i år 1345. Den har dermed overlevet store omvæltninger i det franske samfund.
- Notre Dame har våget over franskmændene i mere end 800 år. I Frankrig er katedralen jo hunkøn. Hun har overlevet store krige, og hun har overlevet nogle af de største kriser i Frankrig.
- Mange af de største begivenheder i Frankrigs historie relaterer sig på den ene eller anden måde til Notre Dame.
- På den måde er katedralen en rød tråd gennem Frankrigs historie, og den har en nærmest ubeskriveligt stor historisk betydning for franskmændene, siger Stéphanie Surrugue.
Branden brød ud omkring klokken 18.50 og startede formentlig i katedralens loftrum.
Katedralen blev stadig frem til mandag brugt som kirke, men den var også en af de bedst besøgte kulturinstitutioner i Europa, fortæller Stéphanie Surrugue.
- Det har ikke været en museal bygning, men kirken har i den grad været en del af Paris' puls. Den har fungeret som kulturinstitution, for eksempel med koncerter, og på den måde har den samlet både turister og lokale.
Allerede nu er der startet indsamlinger, der skal finansiere rekonstruktionen af katedralen.
Den franske mangemilliardær Bernard Arnault og selskabet LVMH, som Arnault er direktør for og storaktionær i, har for eksempel meldt ud, at de vil donere 1,5 milliarder kroner til genopbygningen.
/ritzau/
/ritzau/