Både generalsekretær Jens Stoltenberg og USA lægger et tungt pres på Danmark og de øvrige Nato-lande for at bruge flere penge på forsvaret i de kommende år, så Nato bliver bedre rustet til at imødegå flere trusler.
- Det har været mit hovedfokus, siden jeg ankom til Natos hovedkvarter, siger Jens Stoltenberg. Han overtog topjobbet i Nato efter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i oktober 2014.
På et topmøde i Wales for knap to år siden lovede Nato-landene at stoppe nedskæringerne i deres forsvarsbudgetter for gradvist at øge dem og nå op på to procent af bruttonationalproduktet inden for ti år.
Og Stoltenberg mener, at målet er inden for rækkevidde, siger han mandag på et pressemøde i Bruxelles før det kommende Nato-topmøde, der holdes fredag og lørdag i Warszawa.
- I de første to år har vi været i stand til at stoppe nedskæringerne, og vi har været i stand til gradvist at øge forsvarsudgifterne, siger Natos generalsekretær.
- Så jeg er glad for at se, at vi virkelig er drejet om hjørnet, siger han.
Efter at Danmark de seneste tre år har brugt stadig færre penge på forsvaret målt i forhold til bruttonationalproduktet, ventes de danske forsvarsudgifter i år at ende på 1,17 procent af bruttonationalproduktet.
Sidste år lå det danske forsvarsbudget på 1,14 procent af bruttonationalproduktet, mens det i 2012 var 1,34 procent.
Den danske regering har endnu ikke lagt sig fast på den økonomiske ramme i det nye forsvarsforlig, som forsvarsminister Peter Christensen (V) vil indlede forhandlinger om næste år.
Men Peter Christensen har på forhånd sagt, at faldet i det danske forsvarsbudget skal stoppe i det næste flerårige forlig om den fremtidige indretning af det danske forsvar.
- Jeg vil fortsætte med at være optaget af forsvarsudgifterne. Det vil være et emne på topmødet, siger Jens Stoltenberg.
Han siger, at Nato står over for "trusler og udfordringer fra mange retninger", og derfor er den vestlige forsvarsalliance i gang med den største oprustning siden den kolde krig.
Nato vil således næste år øge sin militære tilstedeværelse med en bataljon i hver af de tre baltiske lande og Polen.
Efter Ruslands optræden over for Ukraine og den russiske annektering af Krim er Natos nye fremskudte tilstedeværelse i øst et signal til russerne om, at Nato er parat til at forsvare alle sine medlemmer, hvis det skulle blive nødvendigt.
Storbritannien vil lede den fremskudte bataljon i Estland, hvor Danmark ventes at deltage med godt 100 kampsoldater.
Tyskland vil lede bataljonen i Litauen, Canada vil lede den i Letland, mens USA vil lede bataljonen i Polen.
Efter topmødet i Warszawa ventes Nato og Rusland ifølge Jens Stoltenberg at mødes i det såkaldte Nato-Rusland-råd, hvor "gennemsigtighed og reduktion af risici" er på dagsordenen.
Nato havde ønsket at mødes med Rusland før topmødet, men Rusland ønsker mødet efter topmødet.
/ritzau/