Et jordskælv har ramt Japan – tæt på Fukushima, der i 2011 blev hårdt ramt af et lignende skælv, der dræbte mere end 15.000 mennesker og lagde mange bygninger i det nordøstlige Japan i ruiner.
Skælvet dengang udløste desuden en voldsom tsunami, der ramte et atomkraftværk i byen og førte til den værste atomkatastrofe, verden har oplevet i omkring 25 år.
Lørdagens jordskælv har ikke medført nogen uregelmæssigheder på værket i Fukushima eller andre atomkraftværker, meddeler Tokyo Electric Power Company Holdings, der ejer værket.
Dagens skælv var da ikke helt så voldsomt, men blev dog målt til 7,1 på Richter-skalaen. Det blev fulgt af hele 14 efterskælv. Selve jordskælvet ramte i havet – 60 kilometer fra kysten. Og det kunne mærkes i landets hovedstad, Tokyo.
Der er ikke melding om dræbte, men adskillige personer er blevet kvæstet. Og ifølge regeringstalsmænd mistede mere end 850.000 husstande strømmen.
Som en del af genopbygning af området efter katastrofen i 2011, er det planen, at Fukushima skal være vært for en del af konkurrencer ved sommerens Olympiske Lege.
Japanerne er ikke uvante med jordskælv. Landet ligger i et at verdens mest seismiske områder, og Japan registrerer mere end 20 % af jordskælv på over 6,0 på Rictherskalaen.