Havetrampolinerne giver efter og sender hver dag mange børn og barnlige sjæle op i sommervejret. Det glædelige budskab er, at langt færre børn end tidligere kommer til skade på grund af springene. Det viser nye tal, som Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital har udarbejdet.
Sidste år kom 315 børn i aldersgruppen 0-14 år til skade efter uheld på trampolin. Det er 153 færre end i 2020. Størst er faldet i aldersgruppen 10-14 år, hvor der er sket et fald i antal trampolinulykker på 49% i år 2021 i forhold til 2020. Men i alle aldersgrupper er faldet af ulykker på hele 31%.
- Det er glædeligt, at færre børn behandles i skadestuerne efter trampolinskader, og at dette tilsyneladende sker uden at børnene har valgt trampolinen fra som legeredskab, udtaler overlæge Christian Færgemann fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense universitetshospital.
Også Henriette Madsen, Generalsekretær i Børneulykkesfonden, glædes af de nye tal:
- Der købes ikke færre trampoliner, men en af årsagerne kan være, at man i perioden med corona har haft begrænsninger på hvor mange legekammerater man har måttet være sammen med og dermed har der formentlig også været færre børn på trampolinen samtidig. Det er ikke til at sige præcis, hvad faldet skyldes, men glædeligt er det...
- Trampolinen er et fantastisk redskab til at få børn i bevægelse, så de skal endelig have lov til at hoppe løs. Desværre vil der altid være nogle, som kommer galt afsted, og det er derfor vigtigt at tage de rette forholdsregler, så sandsynligheden for ulykker mindskes, siger hun.
Sammen med Sikkerhedsstyrelsen har hun lagt mange kræfter i at vejlede om sikker adfærd på trampolinerne, bl.a. gennem kampagnen Hop med hovedet.
Læs mere om Hop med hovedet her: https://xn--brneulykkesfonden-00b.dk/hop-med-hovedet/gode-rad/
Mange børneulykker på trampolinen forebygges ved en fornuftig hoppeadfærd. Børneulykkesfonden anbefaler at huske fem trampolinråd. Foto: Børneulykkesfonden
Husk de gode trampolinråd
* Hop altid én ad gangen
* Brug sikkerhedsnettet
* Slå aldrig saltomortaler
* Børn under seks år skal have en voksen med ved trampolinen
* Giv den ofte et sikkerhedstjek
Sikkerhedstjek
Når uheldet er ude, skyldes det oftest trampolinens stand, eller hvordan den bruges. Derfor er her nogle gode råd til de danske børnefamilier, så trampolinturen ikke ender med en ulykke, der kunne have været undgået.
* Start med at sikre, at skruer og kantpuder er sikkert monteret, og at samlinger og ben sidder ordentligt fast.
* Udskift rustne fjedre og tjek, at der ikke er huller i dugen.
* Der skal også være god plads over og rundt om trampolinen, og underlaget skal være jævnt og blødt
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.