En lastbil og en personbil er tirsdag sidst på formiddagen stødt sammen i en trafikulykke på motorvejen på Vestfyn.
Ulykken er sket nær Nørre Aaby, hvor der er vejarbejde, siger vagtchefen i Fyns Politi til Ritzau.
Efter de foreløbige oplysninger er der sket en kollision mellem en lastvogn, der kørte mod øst, og en personbil, der kørte mod vest.
Motorvejen blev ved middagstid spærret for trafik i begge retninger.
Men lidt før klokken 13 var det igen muligt at køre i begge retninger.
To personer er kommet lettere til skade, oplyser vagtchefen.
Uheldet skete, da der blev tabt en grill på kørebanen. Derefter blev der bremset op, og i et forsøg på at undvige en forankørende lastvogn, kørte en lastvogn over i en modsatte vejbane.
Men uheldigvis medførte manøvren et sammenstød, lyder det fra politiet.
/ritzau/