Højvandet sidste fredag var en stormflod.
Sådan lyder vurderingen fra Stormrådet. Det betyder, at de boligejere, der i weekenden måtte se kælderen eller sommerhuset blive fyldt med vand, kan søge erstatning for eventuelle skader - hvis de vel at mærke bor i et de områder, som stormfloden omfattede.
Hvis man vil i betragtning skal man selv rette henvendelse til sit forsikringsselskab inden den 10. januar 2008. Selv om man søger om erstatning, er der dog ingen garanti for, at man får den.
Stormrådet gør opmærksom på, at der blandt andet er en selvrisiko på 5.000 kroner ved skader på private bygninger, mens den er på 10.000 kroner erhvervsbygninger.