Bilister, der vil på januarudsalg i Sverige, må vente nogle timer endnu, hvis de har tænkt sig at køre over Øresundsbroen.
Storm er nemlig årsag til, at broen er lukket.
"Broen er lukket for motorvejstrafik," hedder det på broens hjemmeside, der samtidig oplyser, at broen forventes genåbnet klokken 12.
Den aktuelle vindhastighed på 25 m/sek lukkede kl. 9.47 trafikken over Øresundsbroen.
Bilister kan forvente sig køer på begge sider af broen som konsekvens af den timelange lukning.