Klaprende stilethæle, bimlende mobiltelefoner og diskussioner hen over bordene.

Støjniveauet i et åbent kontorlandskab er ofte langt højere end i de traditionelle cellekontorer, og det i en grad, som kan gøre arbejdsdagen endnu længere for mange medarbejdere, som får svært ved at samle sig om arbejdet i et virvar af travle kolleger. Det fortæller arbejdspsykolog i Cowi Pia Dreyer, som har nærstuderet konsekvenserne af storrum i flere store virksomheder rundt om i landet.

»De ansatte kan have svært ved at koncentrere sig. Især hvis man er vant til at mødes og have samtaler på kontorerne. Når de samtaler bliver flyttet ud i det offentlige kontorrum, er det til skue og irritation for nogle medarbejdere, og nogle bliver afbrudt ekstremt mange gange. Det gør, at de kan komme til at arbejde over ind imellem,« fortæller Pia Dreyer.

Brug rummet rigtigt

Sammen med sine kolleger og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er Pia Dreyer i gang med et større projekt, der netop undersøger, hvorfor medarbejdere i storrumskontorer oplever at være mere støjplagede end medarbejdere i cellekontorer.

Dan grupper

En udbredt misforståelse blandt virksomhedsledere er, at storrummet automatisk fører til, at medarbejderne deler deres viden. Men overgangen fra små kontorer til et åbent kontorlandskab kræver forberedelse og tilpasning ligesom enhver anden forandring i organisationen.

Og skal støjen give mening frem for blot at forstyrre, er det en god idé at bruge rummets fleksibilitet til at placere folk, som rent faktisk kan få gavn af hinandens arbejde, sammen.

»Man kan aftale, at dem, der arbejder med et og samme projekt, kan sidde sammen i et bestemt hjørne. Når man så ikke arbejder på det projekt mere, skilles vandene, og så kan man igen sidde i storrummet eller i andre projektgrupper. Det vigtige er, at støjen bliver omformet til vedkommende lyd, så den får værdi for den enkelte medarbejder og bliver til vidensdeling,« fortæller Pia Dreyer.