Et kvarter spillet. Og så var gæsterne bagude med et mål samt reduceret til 10 mand.
Pludselig var der langt hjem til London for Tottenham, og det skulle blive meget værre end som så. For Real Madrid endte med at sende en tre stykker mere i kassen.
Men det var også ulige vilkår for de britiske gæster at skulle spille 75 minutter i undertal i en spansk heksekedel.
Skylden skulle lægges på storkens spinkle skuldre. To meter og en sjat-manden, Peter Crouch, modtog nemlig ganske fortjent sit andet gule kort efter et kvarters spilletid, da han sparkede Marcelo ned bagfra.
Adebayor gjorde det til 1-0 efter blot fire minutter og satte også scoring nummer to ind efter knap en time, mens Angel Di Maria lod sig skrive for nummer tre, da der resterede knap 20 minutter af opgøret.
Slutteligt smækkede den portugisiske Ronaldo en enkelt i kassen fra en spids vinkel, og så kunne det spanske hold holde fyraften med 4-0 i bagagen.