Forårsbebuderen over dem alle, storken, er landet i Danmark. Årets første stork har slået sig ned i den lille by Rudbøl, der ligger et stenkast fra den dansk/tyske grænse. Det skriver jv.dk.
Storken, der er fire år gammel, er præcis den samme stork, som ynglede samme sted sidste år. Da fik den tre unger, men ingen af dem blev flyvefærdige. Det oplyser en lokal storkeentusiast, der kan genkende storkens ring om det ene ben.
Hvis storken skal have unger i år, skal den meget gerne have fundet sig en mage senest 10. maj.