Det danske stortalent Rasmus Guldhammer får lejlighed til at prøve sig af på den store scene, når han fra næste sæson skal køre for storholdet Team Columbia.
Rasmus Guldhammer er dansk U/23-mester og skal altså til at samarbejde med Brian Holm, som fungerer som Team Columbias sportsdirektør.
"Jeg føler, det er det rette sted for min udvikling. Derfor har jeg haft møde med dem og derved lavet en forhåndsaftale. Det har vist sig, at være et hold, hvor alle kan vinde cykelløb," siger Rasmus Guldhammer til DR Sporten.
Også Bjarne Riis og Team Saxo Bank har været med i kampen om Guldhammers underskrift.
Manager Rolf Aldag ser et stort udviklingspotentiale hos den unge dansker, som har særlige evner som bjergrytter, der har fået mange hold i cykelverdenen til at spærre øjnene op.
Rasmus Guldhammer har ligeledes vundet U/23 udgaven af Liege-Bastogne-Liege.