Bilister, der skal over Storebæltsbroen i vestlig retning, skal fredag aften væbne sig med tålmodighed.
- I retning mod Fyn er der lukket for al biltrafik på grund af uheld, lyder meldingen på Sund&Bælts hjemmeside.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at politi og redning er til stede på broen og opfordrer bilister til at vise hensyn.
Cirka 18.15 kunne politiet dog fortælle at en enkelt vognbane var åbnet igen.
- Kør forsigtigt forbi uheldsstedet, skriver politiet på Twitter.