Landets to største kommuner, København og Aarhus, vil skrue ned for kødforbruget i de offentlige køkkener.
Et flertal i byrådet i Aarhus vedtog før sommerferien en plan om at reducere klimaaftrykket fra indkøbte fødevarer med 25 procent i 2024.
Københavns Kommune er på vej med et tilsvarende mål i 2025 i en ny mad- og måltidsstrategi, der ventes vedtaget af borgerrepræsentationen 22. august.
- Den nye strategi betyder, at vi skal erstatte noget af det røde kød med for eksempel kylling, gris og plantebaserede erstatningsprodukter, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Meldingen vækker begejstring hos miljøorganisationen Greenpeace.
- Det et utroligt glædeligt, at de to største kommuner har taget de her skridt.
- Det er et vigtigt signal til resten af landet og resten af verden, siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland.
De to kommuner står ifølge rådgiveren alene om at have sat sig så ambitiøse målsætninger.
- Men nu begynder bolden at rulle, og vi håber, at de andre kommuner lader sig inspirere af København og Aarhus, siger Tarjei Haaland.
Det gør en forskel, at kommunerne skruer ned for det klimabelastende kødforbrug, mener klimarådgiveren.
- Københavns Kommune serverer 70.000 måltider hver dag. Det er en stor volumen, vi snakker om. Så hvis man langsomt kan nedbringe klimaaftrykket, så betyder det noget, siger Tarjei Haaland.
De offentlige køkkener laver mad til blandt andre skolebørn og ældre på plejehjemmene.
Når kødet begrænses, vil der i stedet blive skruet op for plantebaseret kost.
Det betyder ikke, at det er helt slut med kød på tallerknen, understreger sundheds- og omsorgsborgmesteren i Københavns Kommune.
- Det er vigtigt for mig at slå fast, at de ældre på byens plejehjem i København også fremover kommer til at få hakkebøffer og krebinetter serveret.
- Mange af de ældre har særligt brug for proteiner, og deres sundhed kommer selvfølgelig i første række for mig, siger Sisse Marie Welling.
Ud over mindre kød vil de to kommuner også arbejde for at reducere madspildet.
Produktion af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. Det kalder man fødevarernes klimaaftryk.
Regeringen har sat som mål, at Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
/ritzau/