Store kødannelser blokerer torsdag eftermiddag i øjeblikket trafikken i sydgående retning på motorvejen ved Limfjordstunnelen. En lastbil med kran kørte ved 13-tiden i dag ind i en gangbro lige før broen.
»Det er ikke en særlig alvorlig ulykke, men broen er lukket indtil videre,« siger vagthavende ved Ålborg politi, Henrik Nielsen.
Vejdirektoratet har observeret store kødannelser, der allerede en halv time efter var op mod tre kilometers kø.
Lige nu er den ene af to tunnelrør lukket helt, mens kun et enkelt spor er farbart i det andet rør.
»Der er sagkyndige på vej for at se på skaderne, og først derefter ved vi, hvornår der bliver åbnet igen,« siger Henrik Nielsen, der dog regner med, at trafikken vil glide igen i aften- og nattetimerne.