Det kan blive en dyr fornøjelse for landets husejere at udvide med en havestue eller bygge en ny, stor garage.
I løbet af få år kan en afgift på den del af grunden, som er belagt med hus, fliser eller asfalt, være en realitet, skriver Jyllands-Posten.
De stadig voldsommere regnskyl betyder nemlig, at der løber alt for meget vand ned i kloakkerne, som har sværere ved at klare presset, hvis meget af jorden er bebygget.
- Målet er at få folk til selv at tage hånd om det regnvand, der landerpå deres grund. Enten ved at de har bar jord, som kan tage vandet,eller at de opsamler vandet i en faskine. En separat afgift påafledning af regnvand beregnet ud fra grundens belagte areal kan givefolk et incitament til selv at gøre noget, siger Eske Groes, fagligansvarlig for teknik og miljø i Kommunernes Landsforening til Jyllands-Posten.
I dag betaler landets husejere en afledningsafgift for spildevand, som er baseret på vandforbruget. Afgiften er i gennemsnit på 20 kroner per kubikmeter, men varierer fra kommune til kommune.
Også regeringen har tidligere peget på, at ændrede betalingsregler kan overvejes som en måde at anspore grundejerne til selv at sørge for afledning af overfladevand.