SEND SÅ DE PAPIRER! En overdreven brug af store bogstaver blev for meget for en revisors kolleger i New Zealands hovedstad Auckland. Nu er Vicki Walker smidt ud af firmaet ProCare Health.
De manglende manerer på nettet irriterede medarbejderne, der syntes, at de mange store bogstaver skabte en kommanderende tone. Det fik ledelsen til at handle og fyre revisoren.
Men nu har en domstol vurderet, at det ikke er en lovlig fyringsgrund. Derfor er Vicki Walker blevet tilkendt en erstatning på 17.000 dollar.
"De har næsten ødelagt mit liv med fyringen. Jeg er enlig mor, og jeg blev nødt til at belåne mit hus og låne penge fra min familie for at klare mig. At påstå, at mine mails er konfronterende, er nonsens," siger Vicki Walker til avisen New Zealand Herald.
Hun vil anke sagen, fordi hun ikke synes, at erstatningen er stor nok.
I retten kunne ProCare Health kun vise en enkelt mail frem, Vicki Walker guider sine medarbejde til at udfylde nogle arbejdstidsskemaer.
Revisorens advokat indrømmer, at hun skabte en dårlig stemning på arbejdspladsen, men mener altså ikke, at det var grund nok til at fyre klienten.