I dene tid mødes mange bilister om morgenen af en is- og snedækket bil. Nogle bilister nøjes med at skrabe et lille udkigshul på bilens forrude og satser på, at varmen fra bilen klarer resten af af-isningen.
Men man skal lige gøre sig selv – og andre trafikanter – den tjeneste, at effektivt fjerne al sne og is fra både forruden, sideruder og bagruden. Det gælder også lygter, som skal være fritskrabet, ligesom man skal kunne læse din nummerplade.
Hav derfor altid en god isskraber og evt. en blød kost liggende i bilen i denne tid.
Politiet – selv om de er flinke indimellem – så kan de give bøder fra 1.000 kroner og opefter til betinget frakendelse af kørekortet, hvis det er et grelt tilfælde. Og det er både, hvis din nummerplade er ulæselig, lygterne og især ruderne tildækkede med sne og is.
En ting er bøden, men hvis du ikke renser ruder og lygter for sne og is, kan du heller ikke orientere dig ordentligt i trafikken. Uden synligt lys på din bil, kan de andre bilister have svært ved at se din bil, før de er ganske tæt på. Det er naturligvis især farligt, hvis det er glat, og bilernes bremselængde derfor er øget.
Herhjemme er der ikke lovhjemmel til at køre med vinterdæk, som der er i mange andre lande. Men igen, din bils bremselængde forøges betragteligt, hvis du kører rundt på sommerdæk i sneen, ligesom du ved et uheld ofte vil have en ulempe, hvis der er en tvist om, hvis skyld det er. En bil med sommerdæk er nemlig som udgangspunkt farligere end alle andre i snevejr.