Jeg bestrider ikke, at regeringen kan udnytte sit flertal til at vedtage forslaget om at afskaffe Store Bededag som helligdag. Og ordet ”udnytte” er faktisk meget dækkende.
Trods dette vælger jeg alligevel at formulere en – desværre nok forgæves - protest. Der er nemlig TRE vægtige grunde til det.
For det første overtræder regeringen to uskrevne love – der hidtil har stået næsten som mejslet i sten, som ”love over loven”.
Nemlig, at der ikke lovgives om Folkekirkens indre anliggender uden forudgående inddragelse af kirken. Sagen er vigtig. Har vi en statskirke eller – som Grundloven siger – en evangelisk-luthersk folkekirke som staten støtter. Desværre synes det mere og mere åbenbart, at vi har en statskirke.
Og endvidere, at der på lignende vis ikke lovgives for arbejdsmarkedsforhold, som hører under ”den danske aftalemodel” uden forudgående forhandlinger med arbejdsmarkedets parter.
Og for det andet bryder afskaffelsen med rigsfællesskabets enhed på et så symbolsk område som vores fælles helligdage. Det er et upåagtet; men meget væsentligt forhold, som er med til at nedbryde fællesskabet. Loven gælder nemlig ikke Færøerne og Grønland.
Og endelig som det tredje og allervigtigste, så har der vel aldrig i lange tider været mere brug for en bods- og bededag end nu. Hvor vi bekender vores mange synder og beder for regering, Folketing og øvrigheden, at de vil værne om frihed og ret.
Og aktuelt beder for en retfærdig fred i Ukraine. Nu kan man naturligvis indvende, at vi altid kan bede og bekende. Men vi er kun mennesker, der let glemmer at bede. Store Bededag er dermed et vigtigt tegn på, at vi ikke helt har glemt Gud. På samme måde som det at holde gudstjeneste om søndagen forhindrer, at vi helt glemmer kristendommen. Først i Paradis bliver hele livet til en gudstjeneste, så først der bliver helligdage unødvendige.
Hvis – hvad alting tyder på – denne og andre protester viser sig nyttesløse, vil jeg gerne komme med et forslag til overvejelse om, hvordan Folkekirken efter min mening i så fald kan forholde sig. Der vil jo nok komme en statskirke-ordre om, at ritualbogen skal ændres, så Store Bededag udgår. Her vil jeg opfordre de enkelte biskopper til at sige nej til dette og fastholde, at ritualbogen står uændret og dermed opretholde Store Bededag som en dag med forordnet gudstjeneste, der skal afholdes overalt i landet og centreres om bøn og bekendelse.
Og som man opfordrer alle folkekirkemedlemmer til at slutte op om. Kan Folkekirken det? Ja, der er i al fald et fortilfælde. Kig f.eks. i den gamle salmebog fra 1953. Der er teksten til Helligtrekonger nemlig bibeholdt, selv om dagen var afskaffet som helligdag i den verdslige lovgivning.
Desuden skal præster og de øvrige kirkelige ansatte vel også overholde loven om at arbejde på St. Bededag. Og så er det jo nærliggende at holde gudstjeneste, da det netop er disse ansattes arbejde.
Hvem ved – måske kan det blive et tilløbsstykke? Helligånden arbejder jo på uransagelig vis.
Thorkil Sohn er fhv. efterskoleforstander. Foto: Privat