En meningsmåling foretaget for Ugebrevet A4 af Epinion Capacent viser, at 47 procent mener, den offentlige service er blevet enten lidt eller meget forringet under Anders Fogh Rasmussen.
Ifølge professor i statskunstskab Christoffer Green-Pedersen, hænger det sammen med mange års negative historier.
»Jeg tror, det vil tage rigtig mange år og talrige solstrålehistorier fra landets plejehjem og hospitaler at ændre grundlæggende ved danskernes syn på den offentlige service,« siger han til Ugebrevet A4.