Et nyt radiosignal fra det dybe rum udfordrer igen vores forståelse af disse mystiske fænomener.
Korte radioglimt, eller på engelsk Fast Radio Bursts (FRB), er millisekunders lange glimt af radiobølger, der har forundret astronomer, siden de først blev opdaget i 2007.
I et nyt studie beskriver forskere fra det canadiske radioteleskop CHIME nu fundet af et nyt, og meget usædvanligt, radioglimt, skriver Videnskab.dk.
Ikke alene er signalet meget langt, varende omkring tre sekunder, hvilket er cirka 1.000 gange længere end gennemsnittet, fortæller astrofysiker Daniele Michilli fra Massachusetts Institute of Technology, i en pressemeddelelse.
- Dertil har radioglimtet periodiske toppe, der er bemærkelsesværdigt præcise og udsendt hver brøkdel af et sekund – bom, bom, bom - som et hjerteslag, fortæller Daniele Michilli ifølge Videnskab.dk.
Kilden til signalet ligger i en fjern galakse, flere milliarder lysår fra Jorden.
Præcis hvad den kilde er forbliver et mysterium, men astronomer har mistanke om, at radioglimt har sit ophav i enten radiopulsarer eller magnetarer, der begge er typer af neutronstjerner - relativt små, ekstremt tunge og hurtigt roterende kollapsede kæmpestjerner.
- Af de to muligheder hælder de fleste astronomer til neutronstjerner, men det bygger primært på, at der er en lighed mellem, hvor hurtigt neutronstjerner drejer rundt om deres egen akse og de fleste radioglimts varighed, fortæller Daniele Bjørn Malesani, der forsker i radioglimt på Niels Bohr Instituttet og på Radboud Universitet i Holland, og som har kigget på studiet for Videnskab.dk.
Særligt fordi de neutronstjerner, vi kender til, ikke er i stand til at udsende radioglimt så kraftige som dem, der ses - eller i det mindste gør de det ikke ofte nok til, at vi nogensinde har observeret det.
- Det er virkelig et af astrofysikkens største mysterier, siger han.
Det nyfundne radiosignal gør med dets usædvanlige længde og “periodicitet”, altså at signalet varierer i intensitet, kun spørgsmålet om radioglimtene endnu mere gådefuldt.
Af de over 1.000 radioglimt, der er registreret, er der nemlig ingen som dette. Og det åbner for en række spørgsmål, fortæller astrofysikeren, hvor det måske mest spændende er, om dette signal repræsenterer en hel ny type radioglimt.
- Hvis dette signal viser sig at være af et helt andet ophav end alle de andre, ville vi pludselig stå med to mysterier i stedet for ét. Det ville være en fantastisk opdagelse - det ville ikke bare svare til at finde en ny planet, men en helt ny slags planet, der var helt anderledes i form og farve, fortæller han.
- Men lige nu ved vi for lidt til at kunne sige noget som helst konkret.
Forskerne præsenterer dog i det nye studie en mulig forklaring på det mærkværdige signal, fortæller Daniele Bjørn Malesani.
Nemlig at signalet ikke kommer fra en - men to neutronstjerner, der er i kredsløb om hinanden.
- I dette scenarie er signalets ‘periodicitet’, som er det, der får signalet til at ligne et hjerteslag, ikke grundet neutronstjernens rotation, men to neutronstjerners omgang om hinanden.
Det ville være interessant, da netop to neutronstjerner, der cirkulerer hinanden, også forårsager de tyngdebølger, der i 2015 blev registreret i et enormt videnskabeligt samarbejde.
Hvis det er tilfældet, ville det have stor betydning for den fremtidige forskning af disse fænomener, fortæller Daniele Bjørn Malesani.
Forskere har tidligere luftet muligheden for, at signaler som disse kan komme fra rumvæsner. Men Daniele Bjørn Malesani er ikke overbevist.
- Der var et videnskabeligt studie for nogle år siden, der stillede det spørgsmål, hvor de faktisk konkluderede, at det var muligt. Min mening, såvel som konsensus i astronomimiljøet, er dog, at det med stor sandsynlighed ikke er tilfældet, og at der må være en mere naturlig, rumvæsen-fri forklaring, fortæller han.
- Vi ser jo de her radiosignaler komme fra alle mulige steder rundt om i universet. Det ville være mærkeligt, hvis alle rumvæsener, i tusindvis af forskellige galakser, valgte at sende signaler ud på samme måde. Desuden er der tilsyneladende heller ikke noget system i de modtagne signaler. Det hele virker meget tilfældigt.
Læs også:
Superteleskopet James Webb fortsætter fantastisk fotosafari og deler 4 nye postkort fra rummet
Kan man være overvægtig og sund?