Sygeplejerskerne og lægerne på Akuttelefonen 1813 er gode til at lytte efter og spørge ind til borgernes problemer. Borgerne føler sig hørt og forstået. Og ikke mindst så ved borgerne, hvordan de skal bruge 1813's råd og vejledning.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Region Hovedstadens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse blandt godt 1.100 borgere, som har været i kontakt med Akuttelefonen 1813 i februar 2015.

Undersøgelsen viser, at på trods af for lange svartider og kritisk medieomtale, så har et stort flertal af borgerne et positivt indtryk af hjælpen på 1813.

Næsten ni ud af ti, eller 88 procent, svarer således, at deres samlede indtryk af Akuttelefonen 1813 er "meget positiv" eller "positiv". Dermed gentager den positive tendens sig, som også fremgik af en tidligere rundspørge fra foråret 2014.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) er tilfreds med de nye resultater.

- Det bekræfter det billede, som vi har haft, nemlig at borgerne er glade for hjælpen på 1813. Det er ingen hemmelighed, at Akuttelefonen 1813 har været udskældt, blandt andet på grund af svartiderne. Men besvarelserne vidner om, at kritikken ikke altid er berettiget, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Gode til at lytte

Undersøgelsen viser blandt andet:

At 88 % af borgerne svarer, at deres samlede indtryk af kontakten med Akuttelefonen 1813 er meget godt eller godt.

At 91 % føler sig hørt og forstået af 1813's personale. På spørgsmålet om, hvorvidt personalet spørger ind til borgerens sygdom eller skade på en god måde svarer 90 %, at de er "meget positive" eller "positive" over for sygeplejerskerne. For lægerne er tallet 92 %.

I forhold til de råd, som borgerne får fra Akuttelefonen 1813, så ved 90 %, hvordan de efterfølgende skal handle eller forholde sig.

Stadig mangler

Der er også kritiske bemærkninger fra borgerne. Ventetiden på at komme igennem til Akuttelefonen 1813 har for nogle borgere en negativ betydning for deres samlede indtryk af telefonen. 43 % oplever f.eks., at ventetiden til at komme igennem er for lang.

Enkelte borgere nævner også accent som et sprogligt problem, når de taler med personalet på 1813, og nogle er usikre på de råd, de får.

- Undersøgelsen bekræfter, at vi stadig har et arbejde foran os. Men borgerne har givet os et godt input til det videre arbejde med det enstrenget og visiteret akutsystem, som 1813 er en del af, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun henviser til, at selvom svartiderne tilsyneladende ikke er det mest afgørende for brugerne af 1813, så vil man i Region Hovedstaden fortsat lægge sig i selen for at få tiderne bragt ned og undgå de flaskehalse med alt for lange ventetider, som nogle borgere har oplevet.

FAKTA: Hvad siger borgerne ellers i undersøgelsen?

Mange borgere bemærker, at de ikke kan genkende det negative billede, som medierne tegner af Akuttelefonen 1813, da deres egen oplevelse har været god.

Flere fremhæver, at det er positivt, at man kan sende billeder ind, så personalet ved Akuttelefonen 1813 kan vurdere skaden eller sygdommen. Og at det er rart at få mulighed for at blive ringet op af en læge inden for 2 timer, hvis der er symptomer på øjenbetændelse, blærebetændelse eller børneorm.

FAKTA om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Region Hovedstadens Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse som en telefonundersøgelse blandt de borgere, som har været i kontakt med 1813 i februar (uge 5, 6, 7) 2015.

Februar var præget af nogle af Akuttelefonens længste svartider, siden den nye ordning gik i luften i januar 2014.

Af de 1.475 borgere, som blev spurgt om at deltage i undersøgelsen, svarede 75 %, at det ville de gerne. Dermed deltager der godt 1.100 borgere i undersøgelsen.

Undersøgelsen fokuserer på de borgere, der har været "i røret" med personalet på 1813. Der kan således både være tale om syge eller tilskadekomne, eller pårørende til syge eller tilskadekomne.