De borgerlige partier i Norge får 96 pladser i Stortinget efter mandagens valg mod 72 til centrum-venstre-partierne.
Miljøpartiet De Grønne kommer med et enkelt mandat for første gang ind i parlamentet.
Det viser en officiel prognose klokken 2, da 2,7 millioner stemmesedler - eller over 97 procent af de afgivne stemmer - var optalt.
Jens Stoltenberg, statsminister og leder af Arbeiderpartiet, lykønskede mandag aften Høyres leder, Erna Solberg, med sejren og meddelte, at han vil træde tilbage som regeringschef.
* Arbeiderpartiet: 30,8 procent
* Høyre: 26,9 procent
* Fremskrittspartiet: 16,3 procent
* Senterpartiet: 5,5 procent
* Kristelig Folkeparti: 5,6 procent
* Venstre: 5,2 procent
* Sosialistisk Venstreparti: 4,1 procent
* Miljøpartiet De Grønne: 2,8 procent
/ritzau/NTB