Endnu en sag om udnyttelse af ældres tillid er på vej gennem retssystemet.
"Sweet talk", altså smigrende tale, er det navn, som Københavns Politi har givet sagen.
Over hele landet blev borgere hovedsageligt i alderen fra omkring 70 til cirka 90 år ringet op af personer, der præsenterede sig som ansatte i Skat.
Snakken må have virket overbevisende. I hvert fald udleverede flere end 60 personer deres NemID-oplysninger, og straks efter gik de falske skattefolk i aktion. Deres dagsorden var simpel: At stjæle borgernes penge. Hurtigt blev de overført til andre konti.
I et nøgternt sprog beskrives hvert enkelt tilfælde i et 265 sider langt anklageskrift, som Ritzau har fået indsigt i.
I de fleste forhold angives ofrenes fødselsår. Født i 1946, født i 1933, født i 1939 og født i 1937 står der for eksempel. Hver og en er blevet bragt i en "vildfarelse", som det udtrykkes, på grund af opkaldene.
I et par tilfælde omtales tabet mere specifikt - folkepension, overskydende skat og diverse offentlige udbetalinger.
Beløbene er vidt forskellige. Således mistede en kvinde på 81 år 9.300 kroner, mens en fire år yngre kvinde fra sin konto fik fjernet 330.000 kroner.
Alt i alt blev der begået bedragerier for cirka 5,8 millioner kroner, hævder Københavns Politi. En femtedel af beløbet nåede dog ikke frem.
Anklageskriftet er rettet mod tre mænd, der tilhører en helt anden generation end ofrene. De er 22 og 21 år.
I hvert fald en af dem har hang til mærkevarer. Han skal af med flere tasker fra Yves Saint Laurent, Gucci og Louis Vuitton samt dyre sko og ure, fremgår det af anklagemyndighedens krav om konfiskation.
De tiltalte nægter sig skyldige, oplyser to af forsvarerne, advokat Michael Juul Eriksen og advokat Anders Neméth.
Ifølge det portræt, som tegnes i anklageskriftet, udviste de stor ihærdighed.
Der skete nemlig også opkald til yderligere flere end 2900 forskellige personer, fremgår det.
Her kom de ikke igennem, eller også lod folk sig ikke overtale til at udlevere de personfølsomme oplysninger, hedder det.
Påstanden er, at alle disse opkald var forsøg på at begå bedrageri. Hvert opkald er angivet med dato i anklageskriftet - og med oplysning om fødselsår. Med enkelte undtagelser tilhører også denne gruppe den gråhårede del af befolkningen.
Det er Københavns Byret, der skal tage stilling til sagen. Men endnu er der ikke fastsat datoer.
Netop affærer om fupopkald indgår i det voksende bjerg af sager om økonomisk kriminalitet, som politiet oplever for tiden.
Et stort antal ældre er blevet bedraget ved opkald fra unge, der påstod, at de ringede fra skattevæsenet. Det hævder Københavns Politi i en sag, som kaldes "Sweet Talk".
FAKTA:
Læs mere om forskellige typer af svindel over telefonen her:
Spoofing
Ved hjælp af teknisk fifleri kan svindlere få det til at se ud, som om opkaldet kommer fra et autoriseret telefonnummer - eksempelvis politiet, en bank eller en offentlig myndighed.
Bliver man ringet op, men er i tvivl om, hvorvidt opkaldet er korrekt, kan man lægge på og ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om til den medarbejder, det drejer sig om.
På den måde er man sikker på, at man får fat på den rigtige person.
Wangiri
Ved denne type svindel bliver der ringet op for umiddelbart efter at lægge på igen, inden modtageren når at tage telefonen. Der er gebyrer for at ringe til numrene, der typisk er udenlandske og forbundet med en telefonsvarer, og derfor kan man få en stor regning ved at ringe retur til de ukendte numre.
Wangiri er japansk og betyder direkte oversat "ring og afbryd".
Man kan undgå at blive snydt af denne form ved ikke at ringe tilbage til udenlandske telefonnumre, man ikke kender.
Phishing og smishing.
Det er ord for en fremgangsmåde, hvor svindlere forsøger at franarre folk deres personlige oplysninger. Smishing dækker over svindel via sms-beskeder, mens phishing er via mail.
I beskederne eller opkaldene forsøger svindlere typisk med smiger, manipulation eller trusler at få personer til at udlevere deres kreditkortoplysninger eller oplysninger til NemID.
Man bør ikke trykke på mistænkelige links eller bilag i mails og sms-beskeder. Man bør lade være med at give sine personlige oplysninger via telefonen
Ingen danske myndigheder beder om dine betalingsoplysninger eller NemID via mail og sms.
Falsk identitet
Nogle svindlere bruger en falsk identitet på mail, sociale medier, datingsider eller lignende, hvor de så forsøger at lokke penge ud af folk. Hvis man indleder et kærlighedsforhold, og svindleren bruger det forhold til at få penge ud af dig, kaldes det "romance scam".
Der er også "Nigeria-breve", hvor man typisk bliver lovet et større pengebeløb, hvis man betaler et gebyr - men beløbet får man aldrig.
Man kan også blive kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være fra en myndighed eller en bekendt - eksempelvis et barnebarn - som har brug for personlige oplysninger eller penge.
Kilder: politiet, TV 2, Telenor, Telmore
/ritzau/