Politiet var tirsdag eftermiddag massivt til stede ved Farøbroen med mandskab, redningskøretøjer, helikoptere og redningsbåd.
Aktionen skyldtes en drukneulykke, og politiet kunne fortælle Ekstra Bladet, at det lykkedes at redde en person.
- Vi har været ude til en drukneulykke, og vi har fået en person i land, som er i live, og vi er færdige på stedet, lød det fra vagtchef Mikkel Lyberg til avisen.
Personens tilstand er stadig ukendt.
Farøbroen var på grund af politiets arbejde helt spærret i sydgående retning på Lavbroen. Begge spor er dog åbne igen.