Hun er uden sammenligning Danmarks største navn blandt kvindelige håndboldspillere.
Indbegrebet af de jernhårde ladies.
Anja Andersen spillede 133 kampe i nationaldragten og scorede ikke færre end 725 mål for det danske landshold.
Efterfølgende blev Anja Andersen blandt andet kendt fra trænerposten hos Slagelse Dream Team, der gik fra en position i landets næstbedste række til at vinde danmarksmesterskabet i flere sæsoner samt Champions League tre år.
Efter den flotte karriere har der dog været meget stille omkring håndboldlegenden.
Lige indtil forleden, da Anja Andersen pludselig dukkede op på en bane i Odense.
Det fortæller billed-bladet.dk.
Den 56-årige legende var ifølge ugebladet æresgæst på en håndboldskole i Odense, og i den forbindelse tiltrak Anja sig selvfølgelig stor opmærksomhed.
Til stede var også politikeren Trine Bramsen, som efterfølgende delte et billede af sig selv og legenden på Facebook, hvor du selv kan se den tidligere verdensstjerne.
I opslaget takker Trine verdensstjernen for at kigge forbi Odense.