Moderen til ottelingerne, Nadya Suleman, havde i forvejen seks børn, og det har ændret jubel og glædestårer til vrede.
Hun fik sat otte befrugtede æg op, og det er direkte modstrid med 10 år gamle retningslinjer for kunstig befrugtning. Suleman er 33 år, og kvinder i hendes alder må normalt højst få sat to æg op ad gangen.
"At sætte så mange befrugtede æg op i så ung en kvinde, der allerede har vist sig at være fertil, er fuldstændig uansvarligt," siger læge Suleena Kansal Kalra fra Pennsylvania University.
En hel anden diskussion går på rimeligheden i, at en kvinde, der i forvejen er mor til seks børn, får lov at blive kunstigt befrugtet, skriver TV 2 Nyhederne.