Det er de færreste danskere forundt at blive hyldet på selveste Empire State Building i New York. Men den ære overgår fredag aften danske Victoria Kjær Theilgaard.
Hun vandt tidligere på ugen som den første dansker nogensinde Miss Universe og får i den anledning æren af at tænde for belysningen af den øverste den af den ikoniske skyskraber, som selvfølgelig i dagens anledning bliver badet i rød/hvide farver.
Danskeren bliver den første Miss Universe, der får æren af at tænde for belysningen og samtidig lade sig hylde midt i storbyen.
Empire State Building er en af verdens mest berømte bygninger, og den var verdens højeste, da den stod færdig i 1931.
Siden 1977 har der været tradition for, at de øverste etager oplyses i forskellige farver for at markere forskellige begivenheder.