Udviklingsminister Søren Pind og Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidts rabatter på tøj fra mærket Sand er slut.
Fra i morgen duer deres og omkring 50 andre aktive rabatkort ikke længere.
"Det er en ordning, vi i forvejen havde tænkt på at afvikle. Men al den polemik, der har været på det seneste har gjort beslutningen lidt nemmere," siger pressechef Naja Lybecker til Nyhedsbureauet Newspaq.
Rabatordningen har været på avisernes forsider, fordi Søren Pind som minister ikke må modtage gaver og fordele fra private firmaer.
Sand brugt Søren Pind og andre kendte som levende reklamesøjler og til gengæld givet dem 30 procent af rabat på tøjet.
Omkring 50 personer har brugt det omdiskuterede rabatkort. Hvor mange, der har modtaget et kort ønsker Sand ikke at offentliggøre.