Der skal sættes en stopper for de mange svenske studerende, der rejser over sundet til Danmark for at læse til læge.
Videnskabsminister Helge Sander (V) mødtes onsdag med sin svenske kollega, Lars Leijonborg, og de to ministre blev enige om, at stramme de regler, som gør det muligt for svenske studerende at komme ind på medicinstudiet i Danmark. I år kom 314 svenskere ind på medicinstudiet, og specielt omregningen af de svenske karakterer til danske, har favoriseret svenske studerende, skriver Ritzau.
De to ministre blev enige om at finde en ny model, som allerede fra næste år skal gøre det sværere for svenske studerende at komme til Danmark for at læse til læge.