Gider I ikke snart at stoppe med at skrive om hende Paris Hilton. Jeg synes, at det er alt, alt for meget. I kan godt finde noget, der er meget mere interessant.
Vi hører om det hver evig eneste dag, Paris, Paris, Paris, Paris ...! Er hun virkelig så spændende? Jeg synes, at hun er sådan en dårlig rollemodel for alle, og hun er ikke spor interessant.
Er det bare, fordi hun er rig, berømt hotelarving eller hvad? Jeg synes nu, at der må være en grænse. Vi er blevet så stopfodret med hendes fængselsophold hver dag, at nu gider vi sgu ikke høre mere om det.