Nato vil drastisk forhøje antallet af enheder, som kan mobiliseres til hurtig indsats.
Det siger Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på en pressekonference i Bruxelles mandag forud for alliancens topmøde i Madrid.
Det er planen at bringe antallet af de særlige indsatsstyrker op på over 300.000. I dag har Nato omkring 40.000 mand i den multinationale styrke, NRF.
Stoltenberg siger, at der også skal oprettes våbendepoter og indsatsstyr på den østlige flanke i Østeuropa, hvor indsatsstyrkerne skal være.
Stoltenberg siger, at indsatsstyrkerne opgraderes for fredens skyld.
Indsatsstyrken skal drøftes på topmødet i Madrid. Nato's generalsekretær venter, at lederne af den vestlige alliance på topmødet "vil anse Rusland for den mest betydelige og mest direkte trussel mod vor sikkerhed".
Ændringerne af reaktionsstyrken og andre svar på russiske trusler udgør ifølge Stoltenberg den mest gennemgribende forandring af vores forsvars- og afskrækkelsesstyrke siden Den Kolde Krig.
Natos hurtige indsatsstyrke, NRF, er en udrykningsstyrke eller reaktionsstyrke, som kan indsættes med kort varsel og operere selvstændigt i flere uger uden at modtage forsyninger.
Den nye udvidede styrke skal bestå af enheder, der er i beredskab, og som opholder sig i deres respektive hjemlande, men som hyppigt skal på øvelser i andre lande, hvor de skal sættes ind i tilfælde af krig.
Rusland angreb Ukraine den 24. februar.
Topmødet i Madrid er et af de vigtigste i alliancen i en lang årrække. På topmødet vil de store lande forsøge at nå til enighed i Nato om en optagelse af Sverige og Finland.
Sverige og Finland er stødt på modstand fra Nato-landet Tyrkiet, som beskylder de to nordiske lande for at støtte og huse militante kurdere og andre grupper, som tyrkerne opfatter som terrorister.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Tyrkiet forventer, at Sverige og Finland forbyder en række "terrorgrupper" - heriblandt PKK, PYD, YPG, Gülen-gruppen (FETÖ), DHKP-C og deres frontorganisationer".
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa