I kraft af sit hverv som en af FN's goodwill-ambassadører befinder Norges kronprins Haakon sig i øjeblikket i det vestafrikanske land Liberia.
Hjemme på de nordiske breddegrader er tronarvingens meget stolte kone, kronprinsesse Mette-Marit, der udtrykker stor beundring over sin mand på sin egen officielle Instagram-profil:
- Denne uge er min mand på rejse i Liberia. Hvis du ønsker at finde ud af mere, om hvad han laver, kan du følge det norske kongehus (på Instagram, red.), skriver kronprinsessen efterfulgt af et hjertesymbol.
På det norske kongehus' officielle Instagram-profil har hoffet delt billeder af kronprins Haakon, der blandt andet hilser på en overlevende fra sygdommen ebola.
- I Liberia oplever rigtig mange overlevende efter ebola at blive diskrimineret og udstødt af samfundet, skriver det norske kongehus til billedet og understreger:
- Ved at tage nogle som har overlevet i hånden og hilse på dem på normal vis, fortæller man det omkringliggende samfund, at det ikke er farligt at hverken røre eller omgås ebola-overlevende, fastslår hoffet.
Mens det norske kongehus deler mere officielle og formelle billeder af kongefamilien, er kronprinsesse Mette-Marit kendt for at vise andre sider af familien ved blandt andet at dele private billeder fra de royale gemakker.
Se kronprinsesse Mette-Marits billede her:
Se det norske kongehus' billede her:
/ritzau/FOKUS