Archie og hans meget stolte forældre, prins Harry og prinsesse Meghan Markle sender glade nytårshilsner med dette skønne billede fra deres Instagram.
Archie er nu otte måneder gammel og griner over hele krydderen på billedet, som er skudt på den lille families lange ferie i Canada.
De valgte at trække stikket og drage til det store land i Nordamerika frem for at holde julen med familien, som det ellers er tradition for at gøre på slottet Sandringham.
Det har også været et turbulent år for parret, hvor prins Harry er gået på tv og offentligt langet ud efter pressen, som han synes går alt for tæt på hans kone. Det har fået familien på Buckingham Palace til at irettesætte prins Harry og bede ham "skrue ned" for beskyldninger og retorik, da det ikke er "passende" for et royalt familiemedlem. Det meget nære forhold mellem ham og storebror prins William har også lidt lidt skade i forløbet, og så kom den store skandale med onkel Andrew og hele Epstein-affæren lige bagefter.
Så det har uden tvivl været en tiltrængt juleferie væk fra familien derhjemme.
"Vi ønsker alle et glædeligt nytår og takker for den meget støtte i året, der gik...." stod der bl.a. i opslaget.