Tre store aviser og et netmedie støtter et forslag om, at der som udgangspunkt skal sendes direkte tv-billeder fra sager i rigsretten som den mod folketingsmedlem Inger Støjberg.
Hun er anklaget for at gennemtvinge en klart ulovlig instruks om adskillelse af asylpar i en sag fra 2016.
Opbakningen fra medierne fremgår af et høringssvar til et lovforslag, som hovedpersonen selv har fremsat.
Bag ønsket står tre store aviser, Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, samt netmediet Watch Medier. De tilhører alle samme koncern og kan "varmt støtte forslaget".
- Rigsrettens særlige politiske karakter taler for en øget offentlighed i forhold til, hvad der i dag gælder for almindelige straffesager, idet det er en nuværende eller tidligere minister, der er under tiltale, lyder argumentet.
De mener, at der bør sendes direkte, fordi sagen er højprofileret, hvilket understøttes af, at der vil være 13 politisk udpegede medlemmer og 13 højesteretsdommere.
I dag er det allerede muligt at tillade direkte tv-transmission, hvis det skønnes nødvendigt. Men i praksis sker det sjældent af hensyn til blandt andet vidner. Støjberg vil vende reglen om, så det sker som udgangspunkt.
Under Instrukskommissionens afdækning af sagen fik tv-stationerne mulighed for at lave dækbilleder første dag til arkivet, mens de skrivende medier løbende kunne dække sagen direkte fra selve retslokalet.
Men det er ikke nok for de fire pågældende medier. De fremhæver, at der i dag sendes lyd og billede fra offentlige samråd og møder i Folketingssalen.
- På samme vis bør lyd og billede fra de offentlige forhandlinger i rigsretten som i udgangspunkt kunne transmitteres lovligt, lyder det.
Regeringen og et politisk flertal er imod, at borgerne får mulighed for at følge rigsretssager via tv minut for minut. Det er Dommerforeningen også.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har argumenteret for, at der er en risiko for, at vidner vil kunne blive påvirket af andres forklaringer.
En stor del af sagen er dog allerede offentlig efter utallige samråd og afhøringer i Instrukskommissionen, der har gennemgået sagen. Desuden fremhæver medierne, at der i forvejen vil komme en omfattende dækning.
Et andet kritikpunkt fra justitsministeren går på, at vidnerne risikerer at blive udsat for en "voldsom offentlig eksponering, som den pågældende ikke selv har lagt op til".
Der er et hensyn til de embedsmænd, der skal vidne og ikke ønsker offentlighed.
Det anerkender medierne, men det kan ikke "veje tungere end hensynet til, at borgeren reelt skal have mulighed for at følge med".
Desuden giver lovforslaget mulighed for at droppe lyd og tv-billeder, hvis det skønnes nødvendigt for et specifikt vidne, lyder det.
Rigsretssagen mod den tidligere udlændingeminister bliver den blot sjette i danmarkshistorien, og den indledes til september. Hun har tidligere været medlem af Venstre, men er blevet løsgænger.
/ritzau/