Inger Støjbberg, der er politisk ordfører for Venstre, er blevet provokeret af dette billede fra den nye stormoské i København.
Og nu retter hun en skarp kritik.
- Dette billede fra fredagsbønnen i den nye stormoské i København siger desværre alt om moskeens syn på ligestilling. Kvinderne er gemt væk bag skærmene på balkonen. Desuden har man fra moskeens side betegnet homoseksualitet som en sygdom, skriver hun på sin Facebook-side i dag.
Inger Støjberg mener ikke, at moskeen på nogen måde repræsenterer danske holdninger og værdier.
- Til jer der sympatiserer med disse holdninger: Det ligger meget langt fra danske værdier, og jeg synes ikke, at jeres holdninger hører til i Danmark. I har ret til at mene hvad I mener, for I er så heldige at leve i et frit land. Men jeg vil blive ved med at kritisere jer, jeres middelalderlige tolkninger af koranen og jeres manglende accept af fundamentale frihedsrettigheder, mener hun.
Hvad mener du? Skriv din mening i debatten herunder: