Det er ikke rimeligt, når topfolk fra det danske erhvervsliv beskylder den nye udlændingeaftale for at skræmme kvalificeret arbejdskraft væk fra Danmark.
Det mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og det er specielt kritikken fra bestyrelsesformanden fra Grundfos, Niels Due Jensen, der irriterer ministeren.
"Kritikken er simpelthen skudt helt ved siden af. Og man får det fra eksempelvis Niels Due Jensens side til at lyde, som om det er alle, der vil til Danmark, der er omfattet af de her regler. Det er kun, hvis man vil familiesammenføres. Og dér er det rimeligt, at man må tage et lidt længere tilløb, hvis det er nødvendigt," siger Inger Støjberg til Politiken.
Støjbergs modangreb kommer efter en megafonmåling i fredags, der viste, at kun hver fjerde vælger har tænkt sig at stemme på enten Venstre eller Konservative.
De to partier er nu tilsammen mindre en Socialdemokraterne.
Kilde: Politiken